Jump4Fun

2022-07-12

For unge og voksne (15+) 

Jump4Fun er holdet for dig der kan lide at bevæge dig i et højt tempo og få pulsen op til god musik. Vi laver små fede koreografier til både gammelt og nyt musik.

Du vil med garanti få sved på panden og højt humør når vi hopper på trampoliner og får gang i kroppen. Det kræver ingen forudgående erfaring, så alle kan deltage (og du behøver ikke være i god form, når du starter på dette hold).

Træningen kommer til at minde meget om Jumping Fitness. Det er en utrolig intensiv træningsform, hvor du hele tiden er i gang (og hvor du selv styrer, hvornår og hvor mange pauser du tager). Men vi lover, at du får forbedret din kondition, muskelstyrke og smidighed og samtidig får øget stabiliteten i dine led. Hele kroppen er i gang, når du jumper, så du både træner store og små muskelgrupper – også de muskler, du nærmest havde glemt. Især er det fantastisk core-træning, hvor du får trænet muskelkorsettet i ryg/mave. Samtidig er det skånsom træning for dine led og er velegnet til genoptræning efter idrætsskader.

Kom glad og prøv det af, og se om du ikke bliver bidt af det.

Måske laver vi en lille koreografi til Sengeløse lokalopvisning i foråret 2024 (hvis holddeltagerne har lyst).

Opstart søndag 03.09.23

Sæsonen slutter ved udgangen af april 2024.

Træner: Luise Clausen


Tidspunkt: Søndage kl. 11.00 - 12.00


Sted: Gymnastiksalen, Sengeløse Skole


Pris: Kr. 800,-